Repræsenter Danmark i World Talent Cup 

World Talent Cup (WTC) er en camp, hvor vi samler Danmarks største talenter og inviterer floorballtalenter fra hele verden til at afprøve deres evner på en international scene. Da fokus på WTC er at udvikle deltagerne så hurtigt som muligt med både teknisk træning og turnering, er vores mål at skabe så jævnbyrdige udviklingsgrupper (landshold) som muligt. Derfor er der ingen direkte booking til WTC, men det er muligt at lave en interessetilkendegivelse, og vi vil tjekke med spillerens træner om, hvilket niveau spilleren er på.

Tips og nomineringer 

Trænere kan tipse os om spillere på deres hold, som de mener er på det rigtige niveau for WTC. Vi modtager også nomineringer gennem vores talentspejdere i hvert land. Til WTC inviteres spillere i alderen 13 – 16 år til at deltage i et Team Danmark. Hvert hold består af 15 markspillere og 2 målmænd.  

 
 

Modstand på højeste internationale niveau 

I Sverige er de drenge og piger, der har klaret sig bedst på vores Gamechanger Camps i aldersgrupperne 13-16 år, håndplukket til at repræsentere Sverige. Turneringen er med andre ord på det absolut højeste internationale niveau. WTC arrangeres altid uge 30, efter Sveriges afsluttede Gamechanger Camps.

Teknisk træning og turnering

I WTCs første dage trænes deltagerne med fokus på individuel teknik og spiludvikling med udgangspunkt i Selected Players’ særligt tilpassede træningsprogram KeyTraining. Programmerne er metodisk designet til effektivt at styrke individuelle grundlæggende teknikker og spilforståelse, der kræves for at blive en verdensklasse spiller eller målmand.  

I den sidste del af WTC indgår kamp- og tunering, så deltagerne kan anvende det, vi har trænet på, i virkelige kampsituationer og få international konkurrenceerfaring af høj kvalitet mod hård modstand. For spillere, der ønsker at blive garanteret hurtig udvikling og i fremtiden nå deres fulde potentiale, er WTC langt den bedste internationale mulighed.  

Det er vigtigt, at alle, der deltager i WTC, synes, det er sjovt at træne meget, og ønsker øget fokus på træning og kampspil med og mod andre ligesindede, der brænder for floorball. At alle spillere har en fælles stærk vilje til at nå langt, er en af nøglerne til, at vi har så stor succes med at forme morgendagens elitespillere.  

Internationale venskaber

Vores mål med WTC er at hjælpe spillerne med at blive så individuelt tekniske og dygtige som muligt i løbet af opbygningsårene 13-16 år. Men WTC handler ikke kun om træning og konkurrence. Under campen ønsker vi at bygge bro og skabe venskaber mellem floorballlandene, noget som deltagerne vil kunne få uvurderlig gavn af senere i livet.

Målsætning i Danmark

Vores mål for WTC 2024 er at invitere drenge og piger i aldersgrupperne 2008-2011 og bygge 2 Team Danmark pr. aldersgruppe og køn. Hvert hold har plads til 15 markspillere plus 2 målmænd.  

Spil i Europas fedeste floorballarena 

Alle træningspas, træningskampe, turneringskampe og andre aktiviteter foregår i Europas fedeste floorballarena – IFU Arena i Uppsala – hvor deltagerne også spiser frokost, middags- og aftensmad. Overnatning og morgenmad på det firestjernede Arenahotellet og Scandic Nord som er i gåafstand til arenaen. 

Rejsen til Sverige

Selected Player arrangerer ikke sine egne rejser fra Danmark til og fra Sverige. Men vil kunne have tilbud med fælles bustur med andre aktører og danske ledere. Uppsala ligger kun 20 minutters kørsel fra Arlanda Lufthavn og 40 minutters togtur fra Stockholm. 

 
 

Registrering af intresse

Dine kontaktoplysninger (forælder)





Spillere






Trænere





* = Obligatorisk felt

Send ind